Årets gang 2013

Interessegruppen er nu inde i en stabil rutine med fin interesse for vores aktiviteter.

Vi har i 2013 været 16 medlemmer i interessegruppen.

Sy- og kostumegruppen er stadig den mest aktive del, som mødes hver anden onsdag (undtaget i sommerperioden) for at reparere kostumer og lave nye til udlejning. Samt ikke mindst en masse snak og hygge.

Der er stadig en pæn udlejning. Der har været udlejning til Vinterbaderklubben Isbjørnen, Aalborg kulturskole, som også købte en del kostumer og rigtig mange til Istølt-Frederikshavn, som brugte dem til en stor event i Skagen, hvor de red på islænderheste fra Skagen Centrum og ud på Grenen og tilbage igen. Efter hvad jeg har set i pressen, var det et virkeligt flot syn. Der er god chance for at de vender tilbage til vinter.

I november 2013 havde vi vores traditionelle bowling turnering på Seaport Bowling Center, med 15 deltagere. Der havde vi som vanlig en drabelig dyst om præmierne og så fyldte vi ellers maven med alskens gode julelækkerier.

I begyndelsen af juni måned 2013, var der 10 medlemmer på udflugt til Fyrkatspillet “Enhjørningen”, hvor vores egen Lars Drejer var med i en af rollerne. Efter sigende en rigtig god tur med vikingetaffel i langhuset efter forestillingen.

I juni måned fik vi udbetalt vores tilskud for Forenings-El. Det blev til 485 kr, hvilket er mindre end året før. KAN I SÅ FÅ TÆNDT ALLE KONTAKTERNE I HUSET – LAD TV OG PC KØRE DØGNET RUNDT .

MAN kan stadig tilmelde dig på vores hjemmeside. Du får den billigste strøm og Vennerne får 2 øre pr kwt du bruger.

Det tegner også til at 2014 kommer til at blive lige så aktivt og hyggeligt som tidligere.

Derfor tør jeg også rolig nævne, at det er ved at være på tide at betale årets kontingent. Vores økonomi, med en formue på 13.000 kr, viser, at vi roligt kan bibeholde det utroligt lave kontingent på 50 kr pr person i år.
Det aller nemmeste vil være hvis i indbetaler det via netbank til gruppens konto i Danske Bank Reg.nr: 1551 Kontonr.: 5651980.
Alternativt kan kontingentet betales kontant til Anita ved næstkommende møde i Galstersgade.
Jeg håber i stadig holder i og fortsat vil være med i Lindholm Højes Venner.
Jeg har forsøgt at råbe de tidligere medlemmer og deltagere i Vikingespillet op på facebook, men det gav ligesom ikke nogen respons. Men det er måske ikke noget at sige til, hvis det var selve optræden på scenen der var det interessante.

MEN! Hvis DU vil være med, så er du så hjertelig velkommen