Årets gang 2016

2016 er forbi og vi går glade ind i det nye.

Vi har åbenbart mistet vores storkunde Istølt Frederikshavn. da der ikke kom en bestilling derfra i november. Det havde jo en markant indflydelse på vores økonomi. Vores  “kunder” var derfor kun Vinterbaderklubben og  en enkelt privat der skulle bruge 4 kostumer.

Vores udlejningsindkomst er således gået lidt ned til 2.000 kr, men med udgifter på godt 2.200 kr til materialer.

Vores kostumedamer og lædermager har således ikke haft helt så meget at lave, specielt ikke da der ikke var den store ordre i november. Alligevel skal de have stor tak for arbejdet med kostumer og tilbehør.

Årets udgifterne er på ca. 6.500 kr. For disse penge har medlemmerne, som har deltaget flittigt, fået hele 3 arrangementer, som er den primære udgiftspost. Lidt mere om det nedenunder. Ud over dette er der brugt 1.400 kr til husleje, møder og hjemmeside …………….. og 300 kr til bankgebyrer..

Interessegruppen måtte derfor acceptere et underskud på hele 5,680 kr.  – ØV. Vi må i det nye år se om vi ikke kan få flere kunder, så vi kan få balance i regnskabet.

I begyndelsen af juni var vi til Fyrkatspillet, hvor 12 af vores medlemmer deltog. Fin oplevelse med spil og vikingetaffel i langhuset.

Lidt senere i juni måned var vi 7 medlemmer der var i Hjørring for at se “The sound of music”. Et rigtigt flot spil. Bagefter var vi henne hos Lisbet og Per og få “alt godt fra havet”. Det var mums. Rigtig stor tak til dem for dette flotte arrangement.

Første december var vi 18 medlemmer til bowling med en herlig julebuffet bagefter. Desværre var 6 af de 18 deltagere på skadelisten eller anden grund ikke i stand til at  deltage i bowlingen. Men vi havde en fin aften alligevel og anstrengelserne med at skovle den gode julemad ned var der ingen problemer med. (Det skal lige nævnes at Flemming vandt).

Til disse arrangementer er det sådant, at hver især betaler et symbolsk beløb, mens resten betales af gruppens kasse. Så man kan sige, at det gælder om at deltage for at få noget ud af medlemskabet. Meld dig til næste gang der annonceres et arrangement. Du må også meget gerne komme med forslag til andre aktiviteter vi kan lave eller deltage i. Så tager vi det op, og vurderer om det er noget der passer til vores medlemskare.

I løbet af året har der været mange onsdags mødeaftener. Så selv om vi lever stille, så er der pænt stor aktivitet i vores lille interessegruppe.

Men det er jo også ved at være på tide, at betale kontingent for 2017 (5 har allerede gjort det). På et møde var der stor enighed om, at hæve kontingentet. Så hvis i vil være så venlige.
100 kr pr snude – kan indbetales på 1551-5651980. Det kan selvfølgelig også klares med kontanter til et medlemsmøde.

Der er også plads til nye interesserede.

Så jeg håber i alle er med igen. Og, som nævnt, hvis i har forslag til aktiviteter i det kommende år, er de meget velkomne.

Og hermed  GODT NYTÅR 2017 TIL JER ALLE.